Unge vælger med hjernen

Går efter jobs i det private erhvervsliv

Risikoen for at blive arbejdsløs smitter tilsyneladende af på de unges valg af uddannelse.

Flere unge har i år søgt ind på de uddannelser, som typisk giver et job i det private erhvervsliv, når det sidste punktum er sat i specialet. De unge har med andre ord valgt med hjernen - og måske i lidt mindre grad hjertet - når de søger ind på en uddannelse.

Samtidig oplever de tekniske og naturvidenskabelige fag oplever øget søgning, skriver Jyllands-Posten.

Se: Unge dropper læreruddannelse

Aarhus Universitet er netop nu i gang med at sortere ansøgningerne fra dets kommende studerende.

Her er der i år 18 procent flere ansøgere, der som førsteprioritet har valgt naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Særligt bioteknologi, kemi og ingeniøruddannelserne oplever en øget søgning.

- De unge ser ud til at være blevet mere samfundsbevidste i deres uddannelsesvalg. De hører, at der er en efterspørgsel på arbejdsmarkedet efter bestemte typer af kvalifikationer, og i disse krisetider er det ganske naturligt, at man søger hen mod de uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger, siger Mette Thunø, uddannelsesdekan på Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig