Unge udebliver på grund af druk
25 procent pjækker fra skole om fredagen
Handelsskolen i Silkeborg har et problem. Eleverne udebliver fra skole om fredagen, fordi de har været på torsdagsdruk.
Helt op mod 25 procent af de studerende dukker ikke op dagen efter en torsdagsbytur. Men nu har direktøren for Handelsskolen fået nok af det omfattende pjækkeri. Han vil lægge pres på byens diskoteker for at få stoppet torsdagsdruk.
Men diskotekerne har ikke tænkt sig at holde op med at sælge billige drinks, som lokker de unge til.
- Vi har flere gange set de unge sidde her på diskoteket til klokken fem seks stykker om morgen. Det er ikke fedt, men vi er bare nødt til at hoppe med på bølgen, siger medejer af Buddy Holly i Silkeborg, Nicky Nielsen.
Se et tv-indslag øverst på siden om ungedruk.