Unge strømmer til gymnasiet
Antallet af ansøgere til gymnasierne stiger og stiger - problemer med pladsen i Silkeborg og andre steder.
Flere og flere østjyske unge søger ind på det almene gymnasium eller på et to-årigt HF-kursus.
Da årets ansøgningsfrist sluttede for få dage siden, havde 4.191 unge i Århus Amt lagt billet ind på at begynde i 1. g eller 1. HF efter sommerferien. Sidste år var tallet 3.686.
I alt er der 15 gymnasier og 6 skoler med HF-kursus i amtet, men søgningen til skolerne varierer meget.
Mens blot 111 har søgt ind på gymnasiet i Viby, er der hele 434 ansøgere til Silkeborg Amtsgymnasium.
Det stigende antal ansøgere giver problemer med pladsen på en del skoler. Værst er det i Silkeborg, hvor gymnasiet er bygget til 700 elever, men efter sommerferien skal rumme 900.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND i aften.