Unge skal blive ingeniører

Teknologisk Institut viste den nyeste teknologi frem til unge

01:42

1 af 2

Fredag slog Teknologisk Institut i Aarhus dørene op for 110 gymnasieelever. Her var målet at stimulere interessen for de tekniske videregående uddannelser.

På rundturen på Teknologisk Institut kom de unge blandt andet forbi en 3D printer.

Og flere af de unge gik i forvejen med overvejelser om en fremtid i branchen.

- Som udgangspunkt tænker jeg ingeniør, og der kunne man godt komme til at arbejde med så noget som det her, siger Christian Andersen, der går i 3.G på Aarhus Tech.

I de seneste år er flere og flere unge søgt ind på de tekniske uddannelser, og for Teknologisk Institut var dagen en mulighed for at vise teknikken frem.

- En ting er at få teknologien ud, men en anden ting er jo, at de folk, der arbejder med det ude i industrien, kan modtage den. Derfor er det nødvendigt, at de nye folk, der kommer ind i uddannelsessystemet og på sigt er dem, der skal bruge det, også er klar til at tage imod og er bevidste om, hvad det er, de kommer til at arbejde med, siger Mikkel Agerbæk, der er direktør på Teknologisk Institut i Aarhus.

Christian Andersen ser gode muligheder i at arbejde med teknologi.

- Det der med, at man kan give ting nye funktioner, som man egentlig ikke troede muligt, det kan jeg godt lide. Det er spændende at udvikle forskellige ting, siger Christian Andersen.

Du kan komme med til ind på Teknologisk Institut og høre mere om det i tv-indslaget øverst på siden.