Unge mod voksne
Børne- og Ungebyråd forsøger at påvirke politikere
Det er ikke alle, der kender til det, men bag dørene på Aarhus Rådhus gemmer der sig mere end ét byråd.
Udover byrådet med borgmester Jacob Bundsgaard (S) i spidsen, findes der også et byråd for børn og unge. Her hedder borgmesteren Karen Fink Bjerregaard:
- Det er spændende at arbejde med politik, som i høj grad omhandler unge, siger Karen Fink Bjerregaard, Børn og Unge-borgmester i Aarhus Kommune, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Børn og Unge-byrådet har tidligere fået indført mere seksualundervisning i de aarhusianske folkeskoler. I dag diskuterede de, hvordan man kan få sundere skolemad, som samtidig er til at betale.
Forslaget om sund skolemad vil senere komme til debat i de voksnes byråd, og her er borgmesteren godt tilfreds med de to byråds samarbejde.
- Børn- og Unge-byrådet har adgang til at komme med konkrete forslag, vi skal drøfte i Aarhus Byråd, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se et tv-indslag fra Børn og Unge-byrådet øverst i artiklen.