Unge laver nyheder

Se hele deres nyhedsudsendelse her

07:51

1 af 2

TV 2 | ØSTJYLLAND har i denne uge haft besøg af en gruppe folkeskoleelever, som lavet en hel nyhedsudsendelse.

10 dygtige erhvervspraktikanter fra hele regionen har været med i TV-Teen.

Og de har selv stået for det hele. Lige fra at få ideerne, lave interviewaftaler, filme, redigere og selvfølgelig lave interview.

Og det har de gjort godt.

- Det har været rigtig sjovt, spændende og lærerigt, siger Anna Hald på 15 år. Hun går til daglig i 9. klasse på Samsø Skole, og derfor har hun hele ugen boet hos sin moster i Aarhus.

Og de har også knoklet for sagen. Siden tirsdag har de hver dag arbejdet fra tidlig morgen til sen aften.

- Tiden er gået rigtig hurtigt, men jeg har også været træt, når jeg kom hjem efter en lang dag, siger hun.

Her på redaktionen er vi ikke i tvivl om, at de unge har et stort talent for at lave TV.

Og de er da også selv glade for resultatet.

- Det er blevet rigtig godt, og det er sjovt at se, hvor professionelt det er blevet, siger Anna Hald.

Og det er ikke helt tilfældigt, at hun har valgt at prøve kræfter med journalistikken på TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Jeg vil rigtig gerne være journalist, siger hun.

Over artiklen kan du se skoleelevernes flotte resultat.