Unge lærer om arbejdsmarkedet
Randrusianere lærer arbejdsmarkedets spilleregler
Unge randrusianere lærer i en tidlig alder, hvordan man begår sig på arbejdsmarkedet.
Vil man begå sig på det danske arbejdsmarked, så møder man til tiden og leverer den arbejdsindsats, som der forventes af arbejdsgiveren. Men er som flere af de unge i Randers Nordby opvokset i en familie, hvor forældrene er på overførselsindkomst, så er det de arbejdsmæssige færdigheder, der skal tillægges.
'Fritidstjansen' er et projekt, der hører under den såkaldte helhedsplan for et socialt følsomt område i Randers Nordby, og her lærer unge om, hvilke forventninger, der er til dem, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal hjælpe dem til på sigt at kunne passe et ordinært arbejde.
- Vi lærer blandt andet de unge, at det arbejde, de laver, har betydning for andre mennesker. For eksempel har vi unge, der gør rent et sted, hvor der dagen efter skal være babycafé, og så er det jo vigtigt, at der bliver gjort ordentlig rent, siger Stefan H. Grupe, som er ansvarlig for 'Fritidstjansen'.