Unge i Silkeborg udfordret: Hvem er jeres borgmester?

De unge under 30 skal stemme til kommunalvalget, mener kommunen

03:25

Det er en stor udfordring at få hevet unge i stemmeboksen for at sætte deres kryds, når der er valg. Derfor starter i dag en storstilet kampagne i Silkeborg

Det er en stor udfordring at få hevet unge i stemmeboksen for at sætte deres kryds. Derfor er der nu startet en storstilet kampagne i Silkeborg, som skal få flere unge under 30 til at stemme ved kommunalvalget om bare tre måneder.

Ved at involvere de unge aktivt håber Silkeborg Kommmune at få flere af dem til at stemme, når der er valg. Som noget nyt vil Silkeborg Kommune også bruge den nyeste viden fra valgforskning og adfærdsforskning i jagten på at få de unges opmærksomhed og komme i dialog med dem. Ved sidste kommunalvalg var valgdeltagelsen blandt de unge i Silkeborg Kommune på 60,7 procent, mens den samlede valgdetagelse var på 76,3 procent. 

Læs også Gule stemme-bokse skal holde tyggegummi fra gaden

På Teknisk Skole i Silkeborg var det ikke alle, der vidste, hvem der er borgmester i deres kommune. Det kan du se i videoen øverst i artiklen.

Alligevel er det ifølge de unge vigtigt, at du stemmer. 

Læs også Stemmeboom: Mange unge satte deres kryds i Silkeborg

- Hvis man skal have en mening i Danmark, er du nødt til at stemme. Ellers kan det jo være ligegyldigt, siger Christian Hestbæk, der er smedelærling på Teknisk Skole i Silkeborg.

De unge på Teknisk Skole ved godt, at lokalpolitikerne har stor magt i kommunen. 

Læs også Østjyske kommuner vil lade ansatte bestemme arbejdstid

- Man burde sætte sig godt ind i det, for det er personer, der har stor indflydelse på ens hverdag, siger HTX-elev Lasse Due Hornshøj.

Se hele indslaget øverst i artiklen.