Unge gaderøvere fanget

Fire mindreårige blev i nat anholdt af Århus politi. De har tilstået gaderøverier, indbrud og hærværk.

Århus politi havde en heldig nat. I flere uger har ordensmagten været på jagt efter gerningsmændene til flere indbrud, gaderøverier og hærværk. Ved en tilfældighed lykkedes det politiet i nat at fange gerningsmændene. En beboer ved Rosenvangs Allé kontaktede politiet, fordi han havde set fire unge begå hærværk ved et busskur. Politiet rykkede ud og anholdt de fire unge. I forbindelse med afhøringen på politigården, tilstod de fire at stå bag de seneste ugers mange gaderøverier, indbrud og hærværk.