Unge fik forkert besked
Universitet begik optagelses-bommert
En fejl i systemerne på Aarhus Universitet har gjort, at et endnu ukendt antal forventningsfulde unge har fået forkert besked om deres optagelse på universitetet.
- Vi er endnu ikke sikre på, hvor mange der er berørt. Men det er beklageligt. Vi retter fejlen og sender selvfølgelig beskeder ud til alle ansøgere personligt, siger pressechef ved Aarhus Universitet, Anders Correll, der fortæller, at fejlen har ramt, alle de ansøgere, der har ønsket en standby-plads, hvis de ikke kom direkte ind.
På grund af en fejl mellem to it-systemer viste den side, hvor universitetet informerer ansøgere om deres plads, at nogle ansøgere havde fået en standby plads, selv om de rent faktisk var optaget.
Tirsdag får over 88.000 ansøgere til videregående uddannelser fået at vide, om de er kommet ind på drømmestudiet eller ej.