To unge dræbt i trafikulykke

En trafikulykke på Rætebølvej i Branbrand ved Århus fredag aften kostede to unge mænd livet, oplyser politiet.

Ulykken skete, da føreren, som ifølge vidner kørte med meget høj hastighed, i en højrekurve mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et træ.

En 17-årig dreng, der sad på forsædet døde kort efter ulykken, mens en 18-årig mand, der sad på bilens bagsæde, døde på sygehuset kort efter midnat natten til lørdag. Føreren af bilen slap fra ulykken med knubs.

Mændene i bilen sad fastklemt og blev skåret ud af redningsmandskab. Tre ambulancer blev sendt til uheldsstedet. /ritzau/