Unge-byråd: Byrådet lytter ikke til os
De unge politikere vil gerne have de garvede til at måle indeklimaet på skolerne
Unge-byrådet i Aarhus mener ikke, at de "rigtige" politikere tager dem alvorligt. Unge-byrådet vil gerne have politikerne til at vedtage, at indeklimaet på skolerne skal måles, fordi der er så dårlige udluftningsforhold på mange af kommunens skoler.
Men det afviser politikerne, selvom der er problemer med indeklimaet. Problemet er, at det vil koste rigtig mange millioner at tjekke indeklimaet og endnu flere at gøre noget ved det.
- Vores skøjtebane og kulturhus har vi fået fra dem, men ligeså snart det gælder folkeskolerne, så hører de os - men lytter ikke, og det synes vi faktisk, at de skulle prioritere, siger Yassine Lamrani Alaoui, der er Børn- og Ungeborgmester i Aarhus Kommune.
Rådmand: Der er brug for flere midler
Et flertal i byrådet har besluttet, at kun en brøkdel af folkeskolerne med indeklimaproblemer skal hjælpes.
Se hele indslaget om Unge-byrådet i videoen ovenfor.