Unge borgerlige i anti-aktioner
Venstres Ungdom tilbyder alternativ børnepasning, Dansk Folkepartis Ungdom boykotter blokerede skoler.
De borgerlige partiers ungdomsorganisationer går nu i aktion imod aktionerne mod de kommunale besparelser.
I dag opstillede Venstres Ungdom en hoppeborg på Rådhuspladsen i Århus, hvor de unge venstrefolk tilbød en såkaldt 'anti-indoktrinerende børnepasning'.
- Når pædagogerne strejker og tager forældrene som gidsler i en skræmmekampagne mod regeringen, vil vi godt tilbyde indoktrineringsfri børnepasning, forklarede en af deltagerne til TV2 | ØSTJYLLAND.
Samtidig har Dansk Folkepartis Ungdom udsendt en pressemeddelelse om, at organisationen vil boykotte alle indbydelser til at deltage i debat-arrangementer på besatte gymnasier.
- Vi vil ikke være med til at legitimere, at gymnasieelever strejker, når de overhovedet ikke berøres af besparelser, siger organisationens landsformand Kenneth Kristensen.
Læs mere på vores særlige hjemmeside http://www.tv2oj.dk/MiniSites.asp?SideId=1219" target=_blank>Aktioner mod besparelser og følg udviklingen i dagens og aftenens udsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.