Unge arrangerede slagsmål
Politiet i Århus rykkede sent onsdag aften ud til et arrangeret slagsmål med 100 tilskuere.
25. aug 2005, kl. 12:49
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Århus blev sent onsdag aften kaldt til Kappelvænget i Hasle, hvor cirka 100 tilskuere havde forsamlet sig for at overvære et slagsmål.
Indvandrergrupper fra Gellerup og Trillegården havde ifølge politiet arrangeret et indbyrdes slagsmål mellem to medlemmer.
Slagsbrødrene var dog forsvundet ved politiets ankomst. Til gengæld blev en tilskuer anholdt, fordi han ikke ville efterkomme politiets anvisninger. Under anholdelsen blev tilskueren bidt af en politihund.