Unge AGF'ere fik øretæve
AGF's Kasper Povlsen og Frederik Krabbe fik begge spilletid, da Danmarks U-21 hold onsdag fik svenske stryg.
Onsdag tog Danmarks U21-hold mod Sveriges ditto i Viborg. Svenskerne var ganske enkelt en tand bedre og vandt 4-2.
AGF bidrog til holdet med to spillere. Det var midtbanetalentet Kasper Povlsen og højrebacken Frederik Krabbe. Povlsen startede inde, og blev skiftet ud. Krabbe startede på bænken og blev skiftet ind.
Endnu en AGF'er venstrebacken Michael Lumb kunne være blevet udtaget, men det skete ikke for at spare Lumb, der godt nok spiller for AGF, men endnu ikke er kommet sig helt oven på en langtidsskade.
Desuden skulle Randers FC's Ricki Olsen også have deltaget i kampen, men på grund af en småskade blev han sendt hjem.
- Vi tager jo ikke chancer, og havde det været en finale, havde han spillet i dag, forklarer U21-landsholdssekretær Christian Bordinggaard til bold.dk.
Imponerende 7204 tilskuere overværede nederlaget.