Unge Aarhus-drenge har stor succes med crowdfunded undertøj

Crowdfunding har hjulpet virksomheden Organic Basics videre

01:58

Det kan være dyrt at få ideer til at blive til virkelighed. Det ved de hos Aarhus-virksomheden Organic Basics, der sælger bæredygtigt tøj.

Det er jo sindssygt fedt – ingen tvivl om det.

Alexander Christansen, Organic Basics

- Banken er interesseret i én ting, og det er hvornår, de kan få deres penge tilbage, siger Christoffer Immanuel, der er partner i Organic Basics.

Så da virksomheden fik ideen om at spinde sølvtråde i bæredygtigt økologisk tøj for at kunne spinde guld, gik de ikke til banken, men til en crowdfunding-side som Kickstarter. 

- Der er spundet en lille sølvtråd ind, og den sølvtråd dræber bakterierne, siger Christoffer Immanuel om ideen.  

Læs også Firma håber på tips til at sælge underbukser

Der manglede 200.000 kroner, men de blev hurtigt hentet på Kickstarter.

Lægger idéer på nettet

Kickstarter fungerer sådan, at virksomheder kan lægge deres idéer på nettet, og kunderne kan forudbestille, hvis de synes, det er en god idé. 

Læs også Aarhus-drenge hitter med ny is: 30.000 bøtter solgt på en uge

I løbet af 30 dage, blev der samlet over en million kroner.

- Det er jo sindssygt fedt – ingen tvivl om det, siger Alexander Christansen, partner i Organic Basics.

Drengene har lige sat gang i en ny crowdfunding-indsamling, så de kan komme i gang med at producere dameundertøj. Og de har ikke tænkt sig at gå i banken foreløbig. 

Læs også Det brune guld: Kaffegrums bliver til lækker håndsæbe

- I sidste ende er det sjovere, at det er ens kunder, man står til ansvar overfor, i stedet for banken, siger Alexander Christiansen.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.