Ung mand tiltales for vanvidskørsel: Kørte 14-årig dreng ned

En 23-årig mand tiltales for vanvidskørsel i sag fra februar, hvor han kørte en 14-årig dreng ned ved Den jydske Haandværkerskole i Hadsten

Den 14-årige dreng blev ramt af bilen og klemt ind mod disse store stenblokke ved Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.

Foto: Google Maps

1 af 2

En 23-årig mand kan få op til et års fængsel for at have kørt vanvidskørsel ved Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten i februar.

Han ramte en 14-årig dreng på Ellemosevej, hvor man kun må køre 30 kilometer i timen.

Læs også Landsret slår fast: Vanvidsbilist forbliver løsladt

- Vi mener, at han kørte tæt på tre gange så hurtigt. Knap 90 kilometer i timen, siger anklager Iben Holm, der har rejst tiltale mod manden for vanvidskørsel. 

Den 14-årige dreng, der blev ramt, var i skolepraktik på håndværkerskolen den 20. februar.

Han stod og ventede på vejen foran skolen, da to biler kørte om kap.

Fik alvorlige skader

Bag rattet i den ene bil sad ifølge politiet den 23-årige mand, som blev overrasket, da en bil foran ham ville svinge til venstre.

Læs også Hadsten-ulykke: 20-årig for retten i sag om vidnetrusler

- Så forsøger han at undvige og mister herredømmet over bilen. Den skrider op over fortovet i venstre side af kørebanen. Der står så den 14-årige dreng, der bliver ramt, fortæller Iben Holm.

Det er det, man i almindelig daglig tale kalder vanvidskørsel.

Iben Holm, anklager

Drengen kom i klemme mellem bilen og nogle store kampesten og fik alvorlige skader på begge sine ben.

Politiet oplyste efter ulykken, at den 23-årige fik frakendt kørekortet allerede i 2015, og i oktober sidste år blev han anholdt for at køre alligevel og i narkopåvirket tilstand.

Nu risikerer den 23-årige omkring et års fængsel for at have kørt særligt hensynsløst, som han nu er blevet tiltalt for.

Læs også Politiet efterlyser sort bil efter ulykke i Hadsten

- Det er det, man i almindelig daglig tale kalder vanvidskørsel, siger Iben Holm.

Umiddelbart efter ulykken i februar besluttede byretten, at manden ikke skulle varetægtsfængsles.

Den afgørelse vat politiet utilfreds med, og derfor blev den kæret til Landsretten. Den var enig med byretten, og manden forblev på fri fod. 

01:26

VIDEO: Der bliver tit kørt alt for stærkt på Ellemosevej i Hadsten, mener Sabina Helander Søndergaard. Se et interview fra februar her.

Luk video