Ung mand på stoffer kørte stjålet knallert
En 20-årig knallertfører blev stoppet af Østjyllands Politi, inden han kom galt afsted
20. aug 2016, kl. 12:16
Mere end 30 dage gammel
En 20-årig mandlig knallertfører kan se frem til et par sigtelser, efter at han lidt over midnat i nat blev stoppet af Østjyllands Politi i det centrale Aarhus.
Læs også
To mænd dømt for hæleri af biler i millionklassen
Her foretog patruljen en udåndingsprøve, der viste, at den 20-årige var påvirket af alkohol. Samtidig blev det også konstateret, at han var påvirket af euforiserende stoffer.
Men den 20-åriges synder stoppede ikke her. Knallerten viste sig nemlig at være brugsstjålet, og så var den 20-årige i øvrigt frakendt førerretten.
Læs også
Ægtepar atter udsat for hærværk mod deres smukke have
Han kan nu se frem til en del sigtelser i sagen.