Ung mand overfaldet i Rønde
En 17-årig ung mand blev torsdag aften overfaldet ved et diskotek på Hovedgaden i Rønde. Her blev han slået af to personer.
Der opstod tumult udenfor diskoteket og den 17-årige blev slået i ansigtet og sparket af to mænd.
Vagtchef ved Østjyllands Politi Jes K. Frederiksen oplyser til TV 2 | ØSTJYLLAND af den 17-årige kom lettere til skade ved overfaldet.
Politiet efterlyser nu de to overfaldsmand og modtager meget gerne henvendelser fra folk, der har kendskab til, hvem de to gerningsmænd.
De beskrives som følgende:
A. M, ca. 19 år, ca. 175 cm høj, dansker, iført grå T-shirt og kasket.
B. M, ca. 19 år, ca 175 cm høj, dansker, iført hue, sort T-shirt og jakke. B blev kaldt "Danny" af A under episoden
Oplysninger til Østjyllands Politi kan gives på tlf. 8731 1448.