Ung mand kræves fængslet for bevidst at påkøre kvinde
Torsdag morgen fremstilles en 23-årig mand ved Retten i Aarhus sigtet for at have påkørt en kvinde her til morgen i Viby
10. jan 2018, kl. 15:33
Mere end 30 dage gammel
Onsdag morgen blev en kvinde påkørt på Sønderhøj i Viby ved Aarhus. Østjyllands Politi mener, at en 23-årig mand bevidst påkørte hende, og det vil de nu have ham fængslet for.
- Vi fremstiller i morgen kl. 8 manden ved Retten i Aarhus. Han er anholdt for bevidst at have påkørt en kvinde onsdag morgen, oplyser Østjyllands Politi.
Læs også
Efter påkørsel og skud: Politiet håber på hjælp fra vidner
Kvinden pådrog sig kvæstelser i forbindelse med påkørslen, men er ifølge politiet uden for livsfare.
Anklageren i sagen vil bede om lukkede døre, og derfor har politiet ikke yderligere oplysninger.