Ung mand kørte 172 km/t

Politiet gennemfører i disse dage fartrazzia på motorvejen vest for Randers.

Påsken er lig med masser af trafik, og derfor gennemfører Randers Politi i disse dage fartrazzia i påskedagene.

Betjentene koncentrerer sig især om motorvejen vest for byen, og det er tilsyneladende et guld-påskeæg for politiet.

Mandag gik 80 bilister i fartfælden, og i går midt på eftermiddagen var tallet 70.

Fartrekorden tilfalder en 18-årig mand, der lige har fået kørekort. Han kørte 172 km/t på en strækning, hvor man kun må køre 110. Derfor har han nu fået køreforbud.