Ung mand indebrændt
En 23-årig mand har mistet livet under en brand i en lejlighed i Tirstrup på Djursland.
20. aug 2006, kl. 21:29
Mere end 30 dage gammel
En 23-årig mand mistede søndag middag livet, da hans lejlighed i Tirstrup på Djursland udbrændte.
Politiet kender ikke årsagen til, at branden opstod i lejligheden på Århusvej 48, men den unge mands liv stod ikke til at redde.
Lejligheden udbrændte helt, men ingen andre kom ifølge politiet til skade. /ritzau/