Ung mand fik et kram - så var pungen væk
En tricktyv slap afsted med en 23-åriges pung med kort og kontanter
På Immervad i Aarhus var en 23-årig mand søndag formiddag udsat for et tricktyveri af den noget anderledes karakter.
I en kiosk stod den 23-årige og talte med en bekendt, da han får en 'high five' af en ukendt mand.
Bagefter fik han en umotiveret omfavnelse af manden, fortæller Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
- Efterfølgende opdager den 23-årige, at hans pung med kort og kontanter i, er væk, siger politiassistent Marianne Morgen til tv2oj.dk.
33 pas stjålet i borgerservice i Aarhus
Gerningsmanden beskrives som 23-26 år, mellemøstlig af udseende, dansktalende og iført en sort jakke, en mørk t-shirt og en sort kasket.
Har du oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefon 114.