Ung kvinde fængslet for fupudlejning i Aarhus

En 28-årig dansk kvinde blev her til formiddag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for bedrageri

Østjyllands Politi fremstillede lørdag formiddag en 28-årig dansk kvinde i grundlovsforhør, hvor hun var sigtet for bedrageri.

Her blev hun varetægtsfængslet i fire uger i surrogat. 

Læs også 21-årig sparket og truet med kniv til at aflevere penge

 

Politiet afholdt retsmødet for lukkede døre, da det forventes, at kvinden har medgerningsmænd, der er på fri fod.

De sparsomme detaljer, der er tilgængelige i sagen er, at den 28-årige kvinde angiveligt har været med til en form for fupudlejning af boliger i Aarhus. Og i starten var hun meget lidt meddelsom overfor politiet. 

Læs også Lavede ulovlig U-vending og kørte ind i politibil

 

- Hun var ikke særlig samarbejdsvillig, men vi har fundet ud af, hvem hun er, siger vagtchefen til tv2oj.dk.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig