Ung højdespringer satte danmarksrekord
Det 16-årige stortalent Janick Klausen fra Århus satte i weekenden rekord ved Ungdoms VM i Italien.
13. jul 2009, kl. 09:36
Mere end 30 dage gammel
I forbindelse med verdensmesterskaberne lykkedes det Janick Klausen fra Aarhus 1900 at komme op over en højde på 2 meter og 20 centimeter.
Springet var højt nok til, at den 16-årige århusianer kan vende hjem fra Italien med en sølvmedalje om halsen. Det er første gang, Danmark får medalje ved et Ungdoms VM.
Springet var 7 centimeter højere end Janick Klausens hidtidige personlige rekord. Resultatet var samtidig en forbedring af den 26 år gamle danske junior-rekord med 3 centimeter.