Ung DF’er har besøg fra Myanmar under valgkampen

Dansk Folkepartis Jakob Søgaard Clausen deler ud af sin viden om demokrati

02:15

Med få timer til stemmerne skal afgives har man som lokalpolitiker nok at se til.

Men Dansk Folkepartis Jakob Søgaard Clausen, der stiller op i Aarhus, har givet sig selv en ekstra udfordring – han har nemlig fire gæster på slæb i disse dage. 

Det drejer sig om fire politikere fra Myanmar, der er på besøg for at lære om valget i Danmark. Demokratiet har nemlig ikke så mange år på bagen i Myanmar.

- Vi er her for at lære om det politiske system her. I Myanmar er vi begyndt at rykke frem mod en demokratisk proces siden 2010, siger Carlos, der repræsenterer det lokale parti Akha i Myanmar, og som er på besøg. 

Læs også Q&A: Det lover kandidaterne til Region Midtjylland dig

Her får de lov til at få en fornemmelse af, hvad det vil sige at føre valgkamp i Danmark. 

- Jeg har én debat tilbage i dag, som de tager med ud og ser. De vil blive overraskede over, hvor pænt vi snakker til hinanden selv om vi er politisk uenige, og det håber jeg, at de kan tage med sig hjem, siger Jakob Søgaard Clausen. 

Læs også Ved du heller ikke, hvem du skal stemme på? Tag kandidattesten

Når demokratiet i ens hjemland ikke er mange år gammelt, er der også rigeligt med mulighed for at tage noget med hjem derfra, mener Carlos. Det til trods for, at man naturligvis ikke taler sproget og derfor ikke kan forstå valgdebatterne. 

- Vi kan lære meget af Danmark, som har over 100 års demokrati, så vi er meget begejstrede for at kunne lære af andre lande, siger Carlos, som parentes bemærket ikke har noget efternavn og altså blot hedder Carlos. 

Se mere i videoen øverst i artiklen.