Ung cyklist ramt af svingende bil

Ældre bilist overholdt ikke sin vigepligt

En 20-årig cyklist blev tirsdag påkørt af en svingende bil på Nørregade i Odder.

Ifølge Østjyllands Politi overså en 61-årig bilist den unge cyklist i forbindelse med et højresving.

Føreren af bilen overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, hvorefter cyklisten blev ramt.

- Den 20-årige cyklist kom ikke alvorligt til skade, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.