Ung biltyv dræbt i ulykke

To unge mænds vilde kørsel endte med, at den ene blev slynget ud af bilen og dræbt.

To unge mænds vilde kørsel i en stjålen bil endte mandag aften i en dødsulykke.

Politiet i Skanderborg oplyser, at de to mænd i høj fart var på vej ad landevejen ved Låsby, da de under en overhaling kom til at snitte bagenden på en forankørende bil. Det fik den 24-årige fører til at miste herredømmet over bilen, der fortsatte ud på en mark og rullede rundt flere gange.

Den 24-årige, der kom fra Brabrand ved Århus, havde ikke sele på og blev kastet ud af bilen ved ulykken. Den 28-årige passager fra Bjerringbro slap til gengæld næsten uskadt.

Han blev efter uheldet rutinemæssigt kørt til Silkeborg Centralsygehus for at blive undersøgt. Han blev anholdt senere på aftenen, og vil muligvis blive sigtet for tyveri af en større mængde tøj, som blev fundet i bilen. Politiet har en mistanke om, at tøjet stammer fra et indbrud.

Bilen var stjålet i Silkeborg.