Ung biltyv
14-årig dreng afsløret som biltyv foran værtshus i Skanderborg i nat.
6. sep 2003, kl. 09:55
Mere end 30 dage gammel
En usædvanlig ung biltyv - en dreng på 14 år - blev klokken fire i nat taget på hjulene, da han satte en ven af ved et værtshus i Skanderborg midtby.
Forbipasserende tilkaldte politiet, der anholdt drengen. Det viste sig, at han kort forinden havde stjålet bilen i Viby.
På grund af drengens alder blev de sociale myndigheder tilkaldt. Efter afhøring på politigården blev han kørt hjem til forældrene.