Undgå indbrud i ferien: Politiet rykker ud med gode råd

I næste uge udveksler politiet råd og erfaringer med borgerne, omkring hvordan man undgår indbrud i ferierne. Foto: Lars Rieves

Når andre tager på ferie, trækker tyvene i arbejdstøjet. Derfor stiller politiet op tre steder i Østjylland for at rådgive om, hvordan man undgår indbrud

Efterårsferien er en af de perioder, hvor der bliver begået allerflest indbrud. Det forsøger Østjyllands Politi nu at komme i forkøbet ved at rykke ud til tre forskellige steder i det østjyske for at rådgive borgerne om, hvordan man undgår at få besøg af tyveknægte i ferien. 

Politiet stiller i næste uge op i Viby, Hadsten og Randers med en stor politivogn og to betjente, der vil dele gode råd og erfaringer ud til indbyggerne. 

Læs også Flere borgere ringer efter fartkontrollen: - Vi er utrygge

Her vil de tage en snak med borgerne, dele materiale ud og lignende. 

Ud over "rådgivningspatruljen" sætter politiet generelt ekstra fokus på indbrud i perioden i forhold til efterforskning, forebyggelse, analyse og efterretningsarbejdet.

Vicepolitiinspektør Gert Bisgaard opfordrer borgerne til også at være ekstra opmærksomme i efterårsferien for at undgå indbrud.

Læs også Trafikanter raser over rød asfaltstribe - giver stenslag

- Indbrudstyvene trækker for alvor i arbejdstøjet, når andre tager på ferie. Hvis du sikrer dit hus ordentligt og laver en aftale med naboerne om at holde øje med huset, så gør du tyvenes arbejde sværere og mindsker risikoen for indbrud. Hvis du ser mistænkelige personer eller biler i nabolaget, så ring til politiet med det samme, siger Gert Bisgaard i en pressemeddelelse.

Han håber, at politiet kan få en god dialog med borgerne, når de kommer ud i kredsen.

Læs også 27-årig bilist mister livet i soloulykke

- Vi har et vågent øje rundt omkring i hele kredsen og laver et stort forebyggende arbejde i forhold til indbrud. Men vi kan ikke være overalt, så derfor har vi brug for borgernes hjælp til at begrænse antallet af indbrud så meget som muligt, siger vicepolitiinspektøren.

Politivognen og betjentene vil være på Viby Torv tirsdag, på Hadsten Torv onsdag og på Østervold i Randers torsdag. Alle steder foregår det fra klokken 13 til klokken 15. 

Gode råd til at forebygge indbrud

- Aftal nabohjælp. Få naboen til at gå en runde om dit hus, mens du ikke er der og få ham til at tømme din postkasse mm. 
- Sørg for at sikre dine døre og vinduer ordentligt. 
- Rod gerne lidt og lad opvasken stå, når du tager afsted, så hjemmet ser beboet ud.
- Forsøg at lade være med at friste tyven med dyre genstande i vinduet. 
- Lås skuret og fjern redskaber, som kan bruges til at bryde ind med. 
- Sørg gerne for lys med bevægelsescensorer rundt om i huset. 
- Undgå at for høje hække og hegn rundt om dit hus, som gør det muligt for tyven at operere i fred. 
- Træk gardiner fra nogle steder, så det ser ud som om, at nogen er hjemme. 
- Gem ekstranøglerne langt væk, så tyven ikke kan få fat i dem. 
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig