Undgå at blive ramt af kugle

Danmarks Jægerforbund henviser til forholdsregler, der skal sikre, at der ikke opstår ulykker

00:54

1 af 2

Claus Søgaard Rasmussen var mere end almindeligt uheldig, da han i søndags blev ramt af en vildfaren riffelkugle. Den ramte ham i baghovedet.

Se: Fik skud i hovedet

Hos Danmarks Jægerforbund understreger man, at det endnu ikke vides, om der er tale om et jagtrelateret uheld.

- Vi ved ikke, hvad der er sket, og derfor er det svært at sige, om det overhovedet har været en jagtsituation. Før vi ved det, er det svært at sige, hvorfor det er gået så galt, som det er gået, siger Niels Søndergaard, der er jagtfaglig chef hos Danmarks Jægerforbund, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Men der er helt klare retningslinjer for, hvordan man undgår, at sådan en situation opstår i en jagtsituation.

- Der er en masse forholdsregler, man skal holde sig til. I forhold til regulering i bynære områder, er der nogle helt særlige ting, man skal være opmærksom på. Man skal skyde lige op i luften og anvende de rigtige skyderetninger, siger han.

Claus Søgaard Rasmussens situation er heldigvis heller ikke hverdagskost.

- Det er yderst sjældent, det sker, og de anbefalinger, vi følger, er faktisk nogle, Forsvaret har godkendt. Hvis man følger dem, er chancen for uheld minimal, siger Niels Søndergaard.

Se interview med Niels Søndergaard i videoen øverst i artiklen.