Underdogs fra Randers tror på tæt kamp

Mandag aften mødes Bakken Bears og Randers Cimbria for fjerde gang denne sæson

Foto: Randers Cimbria

Det er endnu ikke lykkedes Randers Cimbria at slå lokalrivalerne fra Bakken Bears i denne sæson. Mandag aften mødes de to hold for femte gang.

Selvom Bakken Bears har trukket det længste strå, er kampene blevet tættere, som sæsonen er skredet frem. Randers' cheftræner, Morten Hansen, tror også, at denne kamp bliver en tæt affære.

- Det kan godt gå hen og blive en tæt kamp. Jeg tror, det bliver en kamp, der bliver afgjort i de sidste fire minutter, siger Morten Hansen.

Læs også Cimbria havde det svært mod Svendborg

Randers har måtte se sig slået de sidste to kampe. Morten Hansen er dog overbevist om, at holdet kan trække sig sejrrigt ud af opgøret, hvis holdet spiller op til deres bedste.

- Vores største problem er faktisk os selv. Når vi spiller sammen, kan vi slå alle. Efter sejren mod Stevnsgade, troede vi jo, vi kunne det hele, men det viste nederlagene til Sisu og Svendborg, at vi ikke kunne. Hvis vi ikke spiller sammen, kan vi tabe til alle, siger Morten Hansen.

Bakken Bears kommer ind til kampen med to sejre i bagagen, senest en smal sejr over belgiske Belfius Mons-Hainaut.

Lokalopgør skaber ekstra intensitet

Selvom de to hold ikke altid ligger tæt i tabellen, så skaber den geografiske placering noget ekstra intensitet på banen, mener Morten Hansen.

Læs også Bakken Bears-veteran runder 400 kampe

- Det er vigtigt at vinde alle kampe, men der er da en ekstra intensitet. Vi har også nogle spillere, der tidligere har spillet for Bakken, så for dem er det en ekstra vigtig kamp, siger Morten Hansen.

Kampen spilles mandag aften klokken 18.15 i Vejlby-Riskov Hallen i Aarhus.