Ulve skræmmer ikke råvildt
Det viser en ny undersøgelse fra AU
Råvildtet i de østjyske skove er relativt ligeglade med, at ulven er vendt tilbage til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Sidste år kunne der flere gange høres ulvehyl i skovene på Djursland. Det var ikke 'ægte' ulvehyl, men ulvehyl, der blev afspillet gennem en højtaler for at undersøge, hvordan skovens dyr reagerer på ulvens tilbagevenden.
Og undersøgelsen viser, at dyrene ikke lader sig påvirke af det.
- Jeg undersøger, om de flytter sig ud af deres leveområder - og det gør de ikke. De ændrer ikke markant adfærd på grund af, at ulven kommer ind i deres leveområder, siger Trine Munck Jensen, der er biologistuderende ved Aarhus Universitet til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i indslaget øverst.