Ulv slog Malenes får ihjel: Bekymret for sin lille dreng

En DNA-undersøgelse fastslår, at det var en ulv, der slog Malene Hollingdals får ihjel natten til d. 22 december i Voldum.

Malene Hollingdal og hendes familie fik sig en forskrækkelse lille juleaften. Foto: Privatfoto

- Vi blev chokeret, da vi fandt fårene. Jeg tænkte hurtigt, at det måtte være en ulv, der havde angrebet. Et af fårene var blevet dræbt, en havde knust struben, og yderligere to var skambidt og skadet, siger Malene Hollingdal til TV2 ØSTJYLLAND.

Fårene blev angrebet i deres indhegning ved Voldum syd for Randers. Malene Hollingdal og hendes familie opdagede det om morgenen lille juleaften.

Et af fårene var dræbt og et andet måtte aflives.  Foto: Privatfoto

- Vi ringede til ulvelinjen og fik fat på en vildtkonsulent. De kom og tog DNA-undersøgelser. Jeg kunne se, at det var en dræber. Den vidste, hvad den gjorde, siger hun.

Læs også Sebastian Klein: At frygte ulve er som at frygte at flyve

Thomas Iversen, som er vildtkonsulent fra Naturstyrelsen ved Vadehavet, var ude hos Malene Hollingdal for at undersøge fårene. Han bekræfter, at det er en ulv, der har angrebet fårene.

Min besigtigelse og DNA-undersøgelser viser, at det er en ulv.

Thomas Iversen, Vildtkonsulent 

- Jeg havde ulvevagten i julen, hvor der var blevet dræbt et får. Jeg kunne se, at der var nogle bid, der indikerede, at det var en ulv. Min besigtigelse og DNA-undersøgelser viser, at det er en ulv, siger vildtkonsulent Thomas Iversen til TV2 ØSTJYLLAND. 

  Foto: Privatfoto

Bekymret for sin søn og heste 

Malene Hollingdal er ikke overrasket over DNA-undersøgelserne, men hun er bekymret.

- Det er utrygt. Vi bor alene med 1 km til naboerne. Min lille søn på 9 år skal gå 500 meter ad en grusvej alene hver dag. Ingen kan se, hvis han bliver fulgt af en ulv.

Der har ikke været angreb på mennesker i Danmark, men det ændrer ikke på Malene Hollingdals frygt.

Jeg har ikke lyst til, at min søn bliver den, der modbeviser det. Jeg synes, at man skal være mere åben om, at ulvene har bredt sig. 

Malene Hollingdal, Voldum 

- Jeg har ikke lyst til, at min søn bliver den, der modbeviser det. Jeg synes, at man skal være mere åben om, at ulvene har bredt sig. 

02:33

VIDEO: Sebastian Klein fortæller, hvorfor han ikke mener, at man bør frygte ulven. 

Luk video

Udover at have får har Malene Hollingdal også dressurheste.

- De tager heste. Det er bare et spørgsmål om tid, før det sker her hos os. Jeg har alle heste på stald om natten. Jeg tør ikke have dem ude, men det er ikke holdbart.

Et vildtkamera fangede den 5. august dette billede af en vild ulv i området omkring Bønnerup, Glesborg og Tranehuse. Foto: Lars Kejser

For hende er det vigtigt, at man bliver mere åben omkring ulvene og tager stilling til, hvad man kan gøre.

- Jeg synes ikke, at ulven hører hjemme i Danmark. Den ender med at blive farlig. Jeg er sikker på, at der ikke er byttedyr nok, siger hun og fortsætter:

- Nu er der en mulighed for at oplyse folk. Man skal tænke sig om, hvordan man sikrer sine dyr.

Læs også Ulven er kommet til Østjylland: Har tilbragt sommeren på Djursland