Ulækker mayonnaise trækkes tilbage - er solgt i hele Østjylland
Der er konstateret skimmelsvamp i plastflasker med mayonnaise
Hvis du i løbet af den seneste tid har købt mayonnaise i supermarkedskæden Aldi, bør du måske tjekke køleskabet derhjemme en ekstra gang. Der er nemlig risiko for, at mayonnaisen er fordærvet.
Fødevarestyrelsen oplyser i pressemeddelelse, at Orkla Foods Danmark A/S tilbagekalder et parti af produktet Delicato Mayonnaise.
Læs også
Det sker, efter at der er konstateret skimmel i nogle af flaskerne.
Mayonnaisen er blevet solgt i Aldi-forretninger i hele Danmark, herunder lavpriskædens butikker i Østjylland.
Ikke egnet til indtagelse
Delicato Mayonnaise er blevet solgt i plastikflasker med 400 gram. På grund af skimmelvæksten er mayonnaisen ikke egnet til indtagelse.
Det er mayonnaise produceret den 18. september 2017, som tilbagekaldes.
Læs også
Hvis du har mayonnaisen stående i køleskabet, skal du omgående kassere den eller levere den tilbage til butikken hvor den er købt, oplyser Fødevarestyrelsen.