Ukrudtsbrænder årsag til brand i villakvarter
Ild i garageport og presenning efter havearbejde
Der er tilsyneladende god grund til at være ekstra påpasselig, hvis man anvender en ukrudtsbrænder på de varme og tørre sensommerdage, vi oplever i øjeblikket.
Ifølge Østjyllands Politi var en ukrudtsbrænder formentlig årsag til, at der fredag eftermiddag gik ild i en garageport i et aarhusiansk villakvarter.
Branden brød ud ved en bolig på Nattergalevej i Fuglebakkekvarteret ikke langt fra Storcenter Nord.
Læs også
Foruden garageporten gik der også ild i presenningen på en anhænger, der befandt sig kort derfra.
- Heldigvis skete der kun begrænsede skader, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Thomas Hinge til tv2oj.dk.
Læs også
Det er endnu uvist, præcist hvad der forårsagede branden.
Kort forinden havde en person dog anvendt en ukrudtsbrænder i forbindelse med havearbejde. Derfor mener politiet, at det formentlig er ukrudtsbrænderen, der er årsag til branden.