Uheld stoppede trafikken på E45

Et harmonikasammenstød forstyrrede trafikken hertil eftermiddag

En ulykke på E45 stoppede her til eftermiddag trafikken ved frakørsel 47 Tilst. Vragdele i begge spor gjorde, at trafikken næsten stod stille på motorvejen.

Østjyllands Politi oplyser, at der var tale om et harmonikasammenstød. Ingen kom til skade ved ulykken, der fandt sted mandag eftermiddag.

Trafikken skulle være ved at løsne sig op ude på motorvejen igen, og Østjyllands Politi forventer at trafikken er tilbage til det normale inden for kort tid.