To uheld skabte lang kø
Skete med halvanden kilometers afstand
To færdselsuheld på samme strækning skabte store trafikale problemer tidligt torsdag aften.
Kl 17.01 fik Sydøstjyllands Politi en melding om det første færdselsuheld på motorvejen nord for Ejer Baunehøj.
Uheldet skete i nordgående retning lige før Fuglsang ved Skanderborg. Ingen personer er kommet alvorligt til skade, men politiet kan endnu ikke oplyse hvor mange personer, der har været involveret.
Det andet uheld skete kl. 17.34.
- Der er tale om et såkaldt følgeuheld. Det sker halvanden kilometer fra det første uheld. Heldigvis kommer der heller ikke her personer til skade, siger vagtchef Bent Hedeager Nielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
De involverede køretøjer er nu fjernet fra stedet, og trafikken er ifølge politiet begyndt at løsne op.