Uheld skabte kø på motorvejen
Et uheld på motorvejen nord for Randers skabte lange køer midt i myldretiden.
7. dec 2004, kl. 12:24
Mere end 30 dage gammel
Et sammenstød mellem to lastbiler skabte i morges køer på motorvejen nord for Randers.
Uheldet skete i motorvejens sydgående spor, hvor en lastbil kørte op bag i en anden lastbil nær afkørselen ved Purhus. Den ene chauffør blev lettere kvæstet kørt til behandling på sygehuset, men derudover skete der kun materiel skade i forbindelse med uheldet.
Motorvejen var afspærret i en time efter sammenstødet.