Uheld på motorvejen skaber ekstra kø i morgentrafikken

Der er kødannelser på E45 i sydgående retning, da et dæk på en lastbil er sprunget.

Forvent ekstra tid i sydgående retning på motorvejen her til morgen på grund af et uheld. Foto: Dennis Lehmann - Ritzau Scanpix

Opdateret: Der er nu ryddet op efter uheldet ved Skanderborg Nord.

En lastbil har sprunget et dæk på E45 Østjyske Motorvej i sydgående retning fra Aarhus mod Horsens. Det er lige omkring frakørsel 51 ved Skanderborg N., at lastbilen er havareret. Det oplyser Vejdirektoratet.

Læs også Demonstranter blokerer lastbilkørsel på oliehavnen

Lastbilen kan passeres med forsigtighed, men vær opmærksom på, at uheldet kan skabe ekstra trafik i området.

Politi, redningsmandskab og vejhjælpen er på vej, men det vides endnu ikke, hvornår der er ryddet op efter lastbilen.