Uheld på E45 giver kø ved Aarhus Nord
Kører man på E45 omkring Aarhus i sydgående retning skal man forvente længere rejsetider
14. nov 2016, kl. 07:22
Mere end 30 dage gammel
Et uheld på E45 giver fra starten af dagen problemer for morgentrafikken omkring Aarhus.
Flere biler er involveret i uheldet, som ifølge politiet skyldes en påkørsel i forbindelse med noget køkørsel.
- Vi var hurtigt derude og fik ryddet op, og vi er færdige derude, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi.
Det er lige syd for motorvejskryds Aarhus Nord i sydgående retning, at uheldet er sket. Selvom oprydningen er slut, er der stadig tale om flere kilometers kø, og man må derfor fortsat forvente lidt ekstra rejsetid, hvis man skal den vej.
Det er syd for motorvejskryds Aarhus Nord, at uheldet har fundet sted