Uheld: Motorvej igen åben
E45 spærret i mere end tre kvarter efter sammenstød
Motorvej E45 er nu igen helt åben for trafik, efter at et uheld først på aftenen spærrede det nordgående spor nær Aarhus.
Uheldet skete i det nordgående spor umiddelbart nord for Aarhus Nord-afkørslen.
Politiet modtog anmeldelsen kl. 18.39. Efter uheldet var begge spor i nordgående retning spærrede, mens det ene spor i sydgående retning var spærret på grund af vragdele fra de havarerede biler.
- Heldigvis var uheldet ikke så alvorligt som først antaget. En lastbil og flere personbiler stødte sammen, og en enkelt bil hang fast i midterrabatten, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge politiet er der ingen personer, der er kommet alvorligt til skade i forbindelse med trafikuheldet.
Efter uheldet opfordrede politiet de øvrige trafikanter til at vælge alternative vejr. Motorvejen var igen helt åben for trafik omkring kl. 19.30.