Uheld generede morgentrafik
En bus fik motorstop ved Ikea-rundkørslen nord for Århus, og det hæmmede morgentrafikken.
6. okt 2008, kl. 10:25
Mere end 30 dage gammel
Mange morgentrafikanter kom formentligt lidt for sent på arbejde, hvis de skulle køre gennem Ikea-rundkørslen i Skejby på arbejde.
En bus fra PP Busser fik problemer med motoren, og måtte derfor holde ind til siden indtil hjælpen kunne nå frem.
PP Busser oplyser til TV 2 | ØSTJYLLAND, at der var tale om tekniske problemer, og at bussen klokken ti kunne køre igen.