To uheld efter hinanden gav massiv kø på E45

Et typisk motorvejsuheld resulterede i voldsom kødannelse på E45.

Afkørsel 42 Randers S var i en periode spærret i begge retninger. Foto: Dennis Lehmann - Ritzau Scanpix

To færdselsuheld tidlig torsdag morgen mellem Hadsten og Hinnerup resulterede i store forsinkelser mellem Randers og Aarhus.

De mange biler på E45 måtte holde stille efter uheldene, der begge fandt sted omkring klokken 6, og først langsomt kom der igen gang i trafikken på motorvejen.

Læs også Borgere måtte vente 45 år - men nu får lille by nyt navn

Klokken 8.30 var der ifølge Østjyllands Politi ryddet op på motorvejen, men uheldet sænkede trafikken i en periode efterfølgende. 

Klassisk myldretidstidsuheld

Det er et typisk motorvejsuheld, der startede balladen på E45, oplyser Østjyllands Politi.

- Det er en bil, der bremser ned for at undgå bilen foran, og så er der en anden bil, der brager op i. Det er et klassisk myldretidstidspunkt, siger pressemedarbejder Janni Lundager til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Rytter vil have bilister til at sænke farten - opråb får blandet modtagelse

Det første uheld sker klokken 6, mens det næste uheld, der sker nær ved, bliver anmeldt klokken 6.10.

Det første uheld involverer en 33-årig mand og 30-årig mand. Ved uheldet bliver bilen, som bliver påkørt bagfra, presset ud i rabatten og ruller rundt. Der er ingen personskade.

Uheldet klokken 6.10 involverer en 18-årig mand og 28-årig mand. Heller ikke her sker der nogen personskade.

Læs også Multihal i økonomisk modvind - Kan ramme breddeidrætten