Uheld: Cyklist brækker ryg
Blev slynget ind mod forrude på bil
3. jun 2014, kl. 11:49
Mere end 30 dage gammel
En 35-årig mand brækkede mandag en del af ryggen, da han blev påkørt af en bil i det nordlige Aarhus.
Ifølge Østjyllands Politi kom manden kl. 18.30 kørende ad Nordvestpassagen, da en 65-årig kvindelige bilist ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.
Den kvindelige bilist, der kom kørende fra en sidevej, overså den 35-årige cyklist. Efter påkørslen blev cyklisten slynget op mod bilens forrude, hvorefter han landede ved siden af bilen.
Den 35-årige mand blev straks kørt på sygehuset. Her viste det sig, at han havde brækket højre hånd samt en del af ryggen.