Uffe Elbæk stopper som formand
Først gik Uffe Elbæk af som rektor for Kaospiloterne i Århus, nu stopper han også som formand.
10. dec 2007, kl. 11:09
Mere end 30 dage gammel
Det tidligere radikale medlem af Århus Byråd Uffe Elbæk er en travl mand. Så travl, at han ikke længere har tid til at være formand for uddannelsen som Kaospilot.
Tidligere har han været rektor men stoppede, da han blev chef for World Out Game, som er en international begivenhed for sport og kultur for homoseksuelle.
Hans afløser som formand bliver Ulrik Merrild.
- Vi holder fast i uddannelsen som Kaospilot som en skæv og innovationsfremmende uddannelse, siger Ulrik Merrild til Urban.
Ulrik Merrild er også direktør i Mercon, der er en virksomhed for innovation.