Udvisning: Ingen minister-hjælp
Kvinde fra Vietnam står stadig til udvisning
Der er ingen hjælp at hente fra justitsminister Morten Bødskov (S) i sagen om en udvisningstruet vietnamesisk kvinde fra Aarhus.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har tidligere henvendt sig til ministeren for at forhindre udvisningen af Yen Ngoc.
I et svar til Aarhus-borgmesteren skriver Morten Bødskov, at det alene er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om en eventuel familiesammenføring af Yen Ngoc og hendes danske mand, Kenneth Iversen.
- Udlændingestyrelsen er øverste administrative myndighed på det område, som den konkrete sag vedrører, og nævnets afgørelser kan ikke påklagges til Justitsministeriet, skriver Morten Bødskov blandt andet i sit svar.
Se hele ministerens svar i linket nederst til højre på siden.