Udvidelse af motorvej færdig før tid

Arbejdet med at forlænge rampen mod Djurslandsmotorvejen og Århusvej er allerede færdigt på lørdag.

Der er tit tæt trafik på motorvejen i det nordlige Aarhus. En forlængelse af en rampe skal afhjælpe lidt af problemerne. Arkiv Foto: Claus Bonnerup - Ritzau Scanpix

Et af mest trafikerede knudepunkter i Østjylland findes nord for Aarhus. Vejdirektoratet forsøger nu at gøre trafikafviklingen her smidigere. Og det med et projekt der er færdig før tid.

Rampen på den østjyske motorvej mod Århusvej og Djurslandsmotorvejen er nemlig blevet forlænget, og den står helt klar til brug på lørdag.

Læs også Ny vej skal løse trængsel ved knudepunkt

- Det er to uger før tid. Vi har gjort os umage med at blive færdige, for at den er klar til dem, der snart lægger sommerferien bag sig, siger projektleder hos Vejdirektoratet, Peter Lund Hansen, til TV2 ØSTJYLLAND.

01:14

VIDEO: Peter Lund Hansen fortæller om konsekvenserne af rampeudvidelsen. 

Luk video

Forlænges med 1000 meter

Før ferietrafikken satte ind var det inderste spor inden rampen særligt i morgenmyldretiden stærkt belastet af trafik. Det gav meget ofte kø.

Vi har sat en undersøgelse i gang på stedet, og vi så gerne en udvidelse til seks spor - tre i hver retning - derude.

Peter Lund Hansen, Vejdirektoratet

- Rampen forlænges med cirka 1000 meter, og så bliver der to spor i stedet for ét. Med det nye spor vil trafikken glide bedre og mere sikkert, fordi trafikanterne kan placere sig korrekt inden afgreningen, forklarer Peter Lund Hansen.

- Vi forventer, at trafikken fremover vil glide mere flydende, og bilisterne kommer hurtigere ind til Aarhus, fortsætter han.

02:08

VIDEO: Flere folketingskandidater ser muligheder i at flytte en del af den tunge trafik på E45 ud på vandet. Indslaget er fra den 3. juni. 

Luk video

Gør det ikke alene

Trafikanter, der skal af motorvejen og derfor sænker farten, kan placere sig i venstre spor, mens trafikanter, der skal mod Djurslandsmotorvejen og som derfor kan køre med en højere hastighed, kan lægge sig i højre spor.

Herunder kan du på illustrationer fra Vejdirektoratet se, hvordan trafikken vil fordele sig, når tilslutningsrampen er ombygget. De blå biler er trafikanter, der skal af motorvejen og ud på Århusvej, og de røde biler er trafikanter, som skal til Djurslandmotorvejen.

Før ombygningen:

 

Efter ombygningen:

 

Men den længere rampe gør det ikke alene, pointerer Vejdirektoratet. Der arbejdes på flere projekter i det nordlige Aarhus.

- Vi har sat en undersøgelse i gang på stedet, og vi så gerne en udvidelse til seks spor - tre i hver retning - derude, siger Peter Lund Hansen.