Udspekulerede cykeltyve finder deres "ofre" i den digitale verden

01:55

Tyvene bruger både sociale medier, startlister ved cykelløb, den blå avis og cykelklubbers hjemmesider.

Ægteparret Kristensen har oplevet at cykeltyve kom på besøg en nat og stjal fire dyre cykler. Tyvene smadrede en rude i deres skur ved carporten. Åbnede døren og tog cyklerne.

- At man ikke kan have sine ting i fred. Det synes jeg er rigtig træls, og man bliver også noget forskrækket over, at de har været her, mens man sov, siger Dorthe Kristensen fra Odder.

Hvis man uploader sin træning på nettet, så skal man nok vente med at starte appen, til man er for eksempel 500 meter hjemme fra

Torben Kristensen, formand, Odder Cykleklub.

Både Dorthe Kristensen og hendes mand Torben Kristensen er medlem i Odder Cykelklub. Torben Kristensen er også formand i klubben.

De er sikre på at tyvene har fundet frem til dem, fordi de er medlemmer af klubben.

- Når man er formand, så er det nemt at finde os på nettet og andre steder, og man er nok ikke formand, hvis man ikke har en cykel at køre på, siger Torben Kristensen, formand, Odder Cykelklub.

01:25

VIDEO: Torben og Dorthe Kristensen fik stjålet fire dyre cykler midt om natten. Cyklerne var låst inde i et skur.

Luk video

Imens det samlede antal anmeldte cykeltyverier er faldet, så er antallet af dyre cykler, der bliver stjålet, steget.

Tyvene bruger også mange andre ting, fortæller Thomas Dybdahl, der er cykelrytter og indehaver at en cykelforretning.

- Når vi er ude og køre cykelløb, så går tyvene rundt og finder de lækre cykler. De finder så ud af, hvem der kører på cyklen, og hvilket rygnummer han har i løbet. De kigger så på startlisten og finder navnet. Når de så har navnet, kan de så finde adressen, siger Thomas Dybdahl, Indehaver, Cykling Freak.

Han har også fået stjålet to cykler, som han havde sat til salg i den Blå Avis, og han er sikker på, at tyvene fandt ham igennem avisen. 

01:43

VIDEO: Det er i øjeblikket højsæson for cykeltyve. Cyklistforbundet håber på holdningsændring i samfundet.

Luk video

Andre oplever også, at tyvene finder deres ofre i den digitale verden. Det sker blandt andet igennem Facebook og diverse træningsapps. Hvis en tyv kan se en træningsrute med start og slut punkt, så kan de regne ud, at det nok er der, ejeren bor.

- Hvis man uploader sin træning på nettet, så skal man nok vente med at starte appen, til man er for eksempel 500 meter hjemme fra, siger Torben Kristensen, formand, Odder Cykleklub.

Også forsikringsselskaberne advarer imod at ”prale” med sine træningsruter og nye cykel på de sociale medier.

Det er noget, som de er opmærksomme på hjemme hos familien Kristensen.

- Jeg lægger ikke op på Facebook "se min nye Trek cykel". Det kunne jeg ikke finde på, siger Dorthe Kristensen fra Odder. 

I videoen herunder kan du se, hvordan du gør arbejdet sværere for cykeltyven:

02:41 Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig