Udsigt til høje skibe igen om seks år
Århus's borgmester vil arbejde for at få Tall Ships' Races til byen igen i 2013 - formanden for arrangementet er positiv overfor ideen.
Århus-borgmester Nicolai Wammen er så begejstret for det store sejlskibsstævne Tall Ships' Races, der de seneste dage har præges byen, at han vil arbejde for at få de høje skibe til byen igen næste gang, lejligheden byder sig. Det vil sige i 2013.
- Vi vil lægge billet ind på at få besøg af dem igen. Det vil vi arbejde stenhårdt på, sagde Nicolai Wammen i TV2 | ØSTJYLLAND søndag.
- Det her har vist, at vi kan lave et superarrangement, når hele byen står sammen, mente borgmesteren.
Ifølge JP Århus er formanden for Tall Ships Races, Christer Samuelsson, meget positiv overfor en gentagelse af besøget om seks år.
- Alle har været glade for Århus, og byen har sat en høj standard, som jeg tvivler på, de næste havne vil være i stand til at matche. Vi vil meget gerne komme igen i 2013, siger Christer Samuelsson til avisen.
Ifølge arrangørerne var omkring 750.000 mennesker nede omkring folkefesten på Århus Havn, mens de 93 skole- og andre sejlskibe var på besøg fra torsdag til søndag.
Klik herunder for at se eller gense de to indslag, TV2 | ØSTJYLLAND bragte om Tall Ships' Races søndag:
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=373482&r=7" target="_blank">Status efter fire dages fest
og http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=373487&r=7" target="_blank">Tall Ships' Races